Fyrregaarden

Spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os

Om Fyrregaarden

Fyrregaarden er en unik oase til arbejdsophold, retreats og ferier, hvor atmosfære og omgivelser er med til at forme jeres oplevelse. Fyrregaarden er en tidligere feriekoloni, og det har jeg bevaret naturligt, som en del af stedets karakter og sjæl, samtidig med at rammerne er tilpasset vores nutidige behov.

Ude som inde er indrettet med omtanke og i tæt samspil med naturen, skabt til at understøtte en særlig ro, som bidrager med en tryg og sanselig stemning for jer. Dit logo eller navn placeres her 3 Min intention med ophold på Fyrregaarden, er også, at det fungerer godt i praksis. Det betyder også, at der er taget stilling til funktionel æstetik og de daglige detaljer, som gæster oplever gør en mærkbar forskel, når grupper opholder sig her over flere dage.

Læs om vores skønne fasciliteter og stedets historie længere nede på siden.

Wellness m. spa, saunagus og isbad

Spa / vildmarksbad

Vores udendørsspa lover en skøn temperatur året rundt. Da der ikke er lysforurening er det som oftest muligt at se stjernerne fra badet, imens man slapper af.

sauna fyrregaarden odsherred saunagus

Saunagus

Saunaen kan rumme op til 22 personer.

Udenfor saunaen er der mulighed for isbad.

Haven og naturen

Naturen

Fyrregaarden er omringet af noget af det smukkeste natur, som er lige til at gå på opdagelse i. Stranden er blot en lille gåtur væk.

Haven

Gå på opdagelse i Fyrregaardens have, fordyb dig i et kreativt projekt, eller blot giv dig hen til roen.

Yogasalen

Der kan dyrkes yoga både i vores sal, men også udenfor, hvis vejret er til det.

Yogasalen kan også bruges som mødelokale, hvor der kan flyttes borde og stole ind.

Pejsestuen

Få varmen med pejsen og nyd en kop kaffe eller te. Her er der rig mulighed for refleksion og dybe samtaler.

Ønsker du at booke Fyrregaarden?

Kontakt Trine via kontaktformularen eller telefon/email.

20 20 58 88

trineholminfo@gmail.com

Spisesalen

Der er spisepladser til mindst 25 spisende gæster. Til forplejningen er der eget køkken, hvor der til retreats typisk vil være tilknyttet en kok. Så du skal blot slappe af og nyde de lækre måltider.

Stranden

Fyrregaarden ligger i kort gåafstand til Danmarks smukkeste strand - den har endda været kåret som det - med klitter, finkornet sand og ligger i en stor bugt. 

Man går af en rolig lille sommerhusvej derned, og når man nærmer sig, går man på trægangbroer derhen, for at passere “Korevlerne”, et unikt og Unesco beskyttet område, der går tilbage til istiden - og som er kendt for sine strandenge med lyng , rige fugleliv og store biodiversitet. Det kan være du møder en af de nuttede langhårskvæg, som græsser der.

Historien

Fyrregaarden er en fint istandsat feriekoloni, hvor alle Træet & Vildrosen - alias Trine, elsker at være.

Fyrregaarden har sin egen historie. I 1903 var det et et lille husmandssted, hvor Laurits og Trine solgte grøntsager fra egen jord. I 1960’erne købte Gladsaxe kommune Fyrregaarden, og udvidexde det med to fløje, så stedet kunne bruges som feriekoloni for børn, der trængte til lys, luft og fællesskab. 

I dag er den tidligere feriekoloni ejet af mig – endnu en Trine – som overtog det i 2019. Jeg har løbende istandsat stedet, så det i dag står som en unik oase til arbejdsophold, retreats og ferier, et sted til ophold i ro, natur og fællesskab. 

Den tidligere  feriekolonistemning, har jeg bevaret naturligt, som en del af stedets karakter og sjæl, samtidig med at rammerne er tilpasset nutidige behov. Min intention med ophold på Fyrregaarden, er nemlig også, at det fungerer godt i praksis. Det betyder også, at der er taget stilling til funktionel æstetik og de daglige detaljer, som gæster oplever gør en mærkbar forskel, når grupper opholder sig her over flere dage.

Ude som inde har jeg indrettet med omtanke og i samspil med naturen. Jeg har skabt en vild og magisk have, med rig biodiversitet og hjemmehørende arter. Der er anlagt små stier i det lille skovområde, som er ideelt til skovbadning, meditation, alenetid, eller bare ren væren.

Fyrregaarden emmer ganske enkelt af en magisk ro, som bare skal opleves.

Så velkommen til et sted med historie, natur - og et snert af magi

- Velkommen hjem i dig selv.


Ønsker du at booke Fyrregaarden?

Kontakt Trine via kontaktformularen nedenfor eller telefon/email, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

20 20 58 88

trineholminfo@gmail.com